Axel Mathiesen – en tegner og hans tid

200910071129090.Axel_Mathiesen.JPG

Langt de fleste voksne mennesker i Danmark kender nogle af tegneren Axel Mathiesens (1882-1973)mange bogforsider, forsider til julehæfter, frimærker, julemærker osv. – men ikke alle kender navnet på denne tegner, som var en af de mest produktive og benyttede kunstnere, og som blot underskrev sig med “AM”. Det rådes der bod på med denne store og smukke biografi, skrevet af barnebarnet Hanne Bistrup og den noget yngre Axel Mathiesen-entusiast Jan Toxværd Jørgensen. Resultatet er blevet en vægtig bog om Axel Mathiesens liv og hans værk, dvs. mange af hans illustration, hvoraf de mest kendte stammer fra bogforsider som Flemming-bøgerne, Agatha Christies Mr. Poirot-bøger, Paw- og Peder Most-bøgerne og mange, mange flere. Axel Mathiesen havde et unikt talent for tegning, og det ses så meget desto mere, fordi han var autodidakt på dette område. Nyd at gå på opdagelse i dette skatkammer af tegninger, som mange vil nikke genkendende til.