De døde kongers by

de-doede-kongers-by

Af Torben Olesen

Titlen ”De døde kongers by” er en metafor for byen, hvor forfatteren voksede op og tilbragte sine ungdomsår, byen ved fjorden med domkirken, hvor de danske konger ligger begravet; Roskilde.

Sammen med en kammerat brød forfatteren op fra byen og rejste på tommelfingeren til Indien i 1970. Fra hele den vestlige verden bevægede en lind strøm af rodløse unge beatniks sig, mod det sagnomspundne land Indien. Landet med de farverige religioner, med omkringvandrende sadhuer og tiggermunke, med hellige køer og templer og blafrende bedeflag fra bjergskråningerne.

For mange af Europas og Amerikas unge blev mødet med livet i Indien alt andet end romantisk, i takt med at American Ekspres checkene skrumpede og blev til ingenting, i takt med at sult, nød sygdom og død blev en del af hverdagen, måtte mange af de unge vende næsen hjem igen, således også forfatteren til denne digtsamling. Det tog ham en måned at komme fra Bombay til Athen, hvorfra han fortsatte rejsen på konsulatets regning. Måneder forinden havde han måttet sætte sin ven på toget i Bhopal, syg og elendig og uden mulighed for lægebehandling.

Mange år senere sætter de to venner hinanden stævne i byen, hvor de voksede op, endnu engang vandrer de gennem gaderne og parkerne, det forgangne bliver for korte øjeblikke nærværende. Digtene opstår i kølvandet af forfatterens erindringer, oplevelsen af det forgængelige, det for altid overståede, det som ikke engang er spor i sandet og det, som kan være så ejendommeligt nærværende uden for tid og sted.

49 sider.

Pris: 120 kr.
Udgivelsesår: 2018
ISBN: 978-87-7528-9196
Genre:

Del på:

FacebooktwitterlinkedinmailFacebooktwitterlinkedinmail

Køb bogen her:
http://www.werkshop.dk/producenter/22-digte/671-torben-olesen-de-doede-kongers-by/