Det er jo ikke fordi du ligefrem sulter, Kristoffer!

200401261526010.Det_er_jo_ikke_fordi_du_ligefrem_sulter_Kristoffer.JPG

Romanen består, helt eller delvist, at tragikomiske udråb og mere lavmælt slingren hvormed Kristoffer henvender sig til sin bror m.fl., for eksempel på side 31: “- Jeg tror oprindeligt jeg havde forestillet mig at jeg søgte det samme som den etbenede dværg der betvinger Himmelbjerget på en kængurustylte, altså noget så banalt som smerten, øjeblikket, hævnen, overvindelsen og udfrielsen, bare uden tv-dækning. I dette øjeblik har jeg ondt i kroppen, men udfrielsen lader vente på sig. Jeg er måske mere klarsynet nu, men det er ikke nødvendigvis en fordel i et rum med spejle. Og er det nok, hvad skal der i det hele taget til for at de vil indse at jeg eksisterer i nogen væsentlig forstand, altså at min eksistens i hvert fald potentielt er på niveau med de eksistenser vi normalt sammenligner os med? Vi bliver måske nødt til at fortælle dem, og os, at det rent faktisk er tilfældet så vi kan få noget mere ud af noget andet, noget fylde, noget sul på eksistensen.”