Det flygtige Paradis

200809021031400.Det_flygtige_Paradis.JPG

Lisa, gift med Arne, en solid mand som man siger, mor til fire børn, og et liv uden problemer, kaster sig blindt ud i banale affærer med middelmådige mænd, båret af drømmen om at blive løftet op af hverdagens støv og elsket af guder. Hun synes ustadig som vinden, og smutter som en sten på vandet henover den flade dagligdag, hvis krav om nærvær og engagement hun afskyr. Men en fortid, hun ikke bryder sig om, lader hende ikke i ro. Og rejsen mod Paradis bliver en konfrontation med virkeligheden, hvor døden udfordrer hendes trang til at undvige skæbnen. En fortælling om en kvinde, hvis illusion om den sande kærlighed fører hende mod fornuftens grænser, da kun det fraværende kan fylde hendes liv.