Det skete

200904081409210.Det_skete.JPG

Ragga og Trine er hjerteveninder – men nu er Trine rejst til Brasilien, hvor hun prøver at realisere den livsdrøm, som engang også var Raggas: at blive sanger. Der er fuld damp på smøgerne og rødvinen, når Ragga i en byge af mails trygler, opmuntrer, manipulerer og korrekser Trine, Men det er svært at gøre sig klog på andres liv, når man har en forkærlighed for Jim B og Johnny W. Når dertil lægges tre børn, en besværlig x-mand samt et utal af håbløse kærester, kan koncentrationen nemt svigte. Og bagved lurer en giftiggrøn misundelse over, at Trine handler, hvor Ragga fabulerer. Da Trine opgiver stjernedrømmene for at hjælpe gadebørn fra Rios favela?er, drager Ragga til Sydamerika for at få sin venindes liv på ret køl igen. Her under Brasiliens sol går det op for Ragga, at Trine hverken ønsker eller behøver nogen indblanding i sit liv. Derimod får Ragga et hårdt tiltrængt spark … alt mens majsmarker høstes, jaguarer ligger på lur, og Trine hyldes som en madonna, klædt i hvidt.