Domus. Lille huspostil

201111171636410.Domus.JPG

Det er ikke så helt ligetil at fange og fastholde sjælen i et hus/hjem. Ethvert hus/hjem har sin egen sjæl. Nogle sjæle er generte og skjuler sig. Andre er mere påtrængende og kan ligefrem være en plage. “Domus. Lille huspostil” er en lyrisk/praktisk indkredsning af et usynligt begreb, og digtene er de synlige manifestationer heraf. Om den underste etage, kælderen hedder det således: KÆLDER Bag rækker af hårdt sammenpressede syldsten findes det som vi ikke taler så vældig meget om men som er der hele tiden den freudianske kælderetage med alt fra slam til dårlig samvittighed på rad og række sammen med nydeligt ordnede og lukkede glas med asier, agurker, syltetøj, henkogte pærer, skjulte bagtalelser, skamfulde familiehemmeligheder samt aborterede fostre i sprit vi går kun nødigt derned og vi tænder altid lyset først og fløjter højt mens vi ser os omhyggeligt omkring og har altid en fri vej for hurtig tilbagetrækning hvis det skulle blive nødvendigt.