En lille lejlighed i Nice – azurblå fortællinger

200505291111380.En_lille_lejlighed_i_Nice.JPG

Bogen består af små fortællinger fra Nice og fra Danmark, men bogen er også en beretning om at passere de 50 år, eller som forfatteren siger: om at være i den alder, hvor man endnu ikke behøver briller for at finde sine læsebriller. Fra bogen gengives følgende: ” … En anden dag hører jeg en far kalde sin lille datter for ‘mon coer’. Mit hjerte. Det har jeg aldrig kaldt min datter; jeg bliver helt misundelig på en far, der kan kalde sin snut et så vidunderligt navn. Det er sådan, jeg vil tale fransk. Senere i København da vi har vores datter til middag, siger jeg “Bonjour, mon coer,” idet hun træder ind af døren. For det er hun stadig. Hun er 24. Hun skulle have haft det at vide, da hun var fire.” Bogen er gennemillustreret af stemningsfulde stregtegninger af Pia Dalsgaard.