Et lille stykke elfenben. Om Jane Austens forfatterskab

200904081139080.Et_lille_stykke_elfenben.JPG

Jane Austen (1775-1817) blev kun 41 år gammel, men nåede at få skrevet i alt seks romaner, der i de seneste år er kommet i stadig flere oplag – ikke mindst på grund af de mange filmatiseringer af romanerne. Det er dog ikke kun filmatiseringerne, der gør, at hendes forfatterskab fortsat er populært så mange år efter hendes død. Toni Liversage fortæller i sin bog om, hvordan de seneste års feministiske læsning af Jane Austens forfatterskab har vist sig at være meget frugtbar. Selv beskrev Jane Austen sin arbejdsmetode med billedet “et lille stykke elfenben (to tommer bredt), hvorpå jeg arbejder med så fin en pensel, at det selv efter meget arbejde kun har lille effekt”.