Glasbjerget

200404261143090.Glasbjerget.JPG

I romanen oplever vi et barns ureflekterede forholden sig til sit miljø. Barnet fornemmer de voksne som fjerne og ulykkelige uden rigtig at kunne forstå deres verden med truende gældsposter, terminer, renter og andre magiske ord. Tingene er bare sådan! – som mejslet i sten. Og vi mennesker kan ikke lave om på dem. Det var den bagage, som Inge har med sig hjemmefra sin jyske barndom på landet, da hun engang i 1930?erne har nået konfirmationsalderen.