Grøn solfisk

200701251109100.Gr--n_solfisk.JPG

Det er kunstneren Hans Tyrrestrup, som med billeder og ord mindes sin afdøde hustru, Lone Tyrrestrup. De gengivne malerier er alle fra 1980’erne, som betegner den periode, da Thorstrup i Vestjylland blev stedet, hvorfra verden og kunsten udgik – blandt andet til Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor èt af værkerne, Grøn solfisk, var med til at betegne et malerisk gennembrud. Til hvert værk knytter sig i bogen små tekster, som associerer delvis til malerierne og delvis til privat-personlige erindringer. Mindebogen udkommer i forbindelse med udstillingen ”Vestjysk Erindring” på Vestjyllands Kunstmuseum, 6.jan. – 25. marts 2007. Det viste billede yder ikke bogen fuld retfærdighed, idet det er en stor bog på tværformat og i stift bind. Bogen er 42 cm bred og 30 cm høj.