Hele himlen. Digte

200708071251170.Hele_himlen.JPG

Anni Broues digte rummer i koncentreret form indsigt og refleksioner fra et langt levet liv, og det er bestemt ikke “slutord”. Der er en dejlig optimisme og glæde i disse digte. Indholdet er inddelt i hovedafsnittene “Dansen”, “Billedet”, “Døren” og “Vejen”, og hele samlingen er illustreret af forfatterens glimrende sort-hvide croquistegninger. Et eksempel fra afsnittet “Vejen”: Lægger plastre på rådvildheden: Mozartplader, hvidvin, chokoladestænger. Plastre på tomheden: genbrugstanker, sammenstykkede digte, tilbudsplaner. Hellere finde solen frem fra gemmestedet og gnide på den, til brændet fænger.