I grunden har vi det jo godt

Wiedemann

“I grunden har vi det jo godt” er den humoristiske og hyggeligt underspillede fortælling om at bevæge sig fra den trygge barndomsverden, hvor familien betyder alt, hen imod en pubertetsverden, hvor piger, kammerater og fester dominerer. Alt imens den store verden udenom, fra at have udgjort et fjernt ekko, rykker tættere og tættere på. Fortællingen dækker årene 1970-79, og de personlige historier sættes hvert år i perspektiv af uddrag af regentens nytårstale. Læs mere på: www.finnwiedemann.dk. Finn Wiedemann (f. 1964) er cand. mag. i dansk og kulturstudier og lektor ved Syddansk Universitet. Dette er hans skønlitterære debut.