Ikonoklasten

200403081929090.Ikonoklasten.JPG

Asger Stig Møller har i ”Ikonoklasten” nået et foreløbigt højdepunkt som lyriker. Han har i denne samling fundet sit originale sproglige ståsted, som vanskeligt lader sig placere – nok i tid, men ikke i strømning efter gængs litteraturteoretisk målestok. Digtene i ”Ikonoklasten” er en verden af billeder for sig, men parallelt udtryk for et nøgternt kunstnerisk signalement af en tid, som måske i for høj grad hylder ikoner. Et digt fra afsnittet “Til Ringens Bærer Tolkien – in futurum – lyder således: Den eneste geniale person jeg ved mis- eller ikke -take har mødt, synes-stødt-på er Gollum. Et lykketræf. Da jeg. Åh, nemlig jeg er Gollum. I overfladisk parfumeret tilstand … Mit udvortes en hud af blå digte af lumsk gollumsk poesi og vision om etik.