Klemt – det kom der historier og artikler ud af

Klemt

Bogen udgives i anledning af forfatteren Iben Melbyes 70års dag den 28. februar 2013 samt hendes 40års forfatterjubilæum. I “Klemt” findes flere fortællinger og artikler, der omhandler stof fra hendes research, som f.eks. fængsel og fangeliv, kriminalitet og straf, konfliktråd, nyreligiøse bevægelser og gruppevold. Ud over oplevelsen af at læse denne bog, vil skolerne også kunne bruge meget af stoffet i forbindelse med flere måder at læse på: skønlitteratur og fagtekster. F.eks. er novellen “Se mig dog!” blevet brugt i mange skoler. Iben Melbye har udgivet 19 bøger på flere forskellige forlag. Hun er kendt for sin omfattende research til sine romaner, hvoraf den kendteste er “Moonie”. Psykolog Ida Koch har skrevet forordet, og bogen er forsynet med en fyldig bibliografi og med en biografi.