Menneskets ånd

201210021054320.Ringblom.jpg

Bogen har undertitlen “Man så ikke skoven for bar træer”, og det er en rammende karakteristik, fordi svarere på nogle af livets spørgsmål er enkle og ligger tydeligere foran os, end vi forventer. Forfatteren mener følgende: Menneskets ånd er “færdigudviklet” og helt parat til at lære af livet fra barnets fødsel. Endvidere ældes ånden ikke – som kroppen – (men husker gennem hele livet ofte sig selv i bakspejlet som den samme person). Da ånden ikke har nogen alder, er ældre tilbøjelige til at bevæge sig hurtigere, end de fysisk magter. Det er ånden, der langs ad gennem livet påfører hjernen dens præcise indhold. Kun derfor kan hjernens vidensindhold blive bevidst for personen. Hjernen producerer ikke bevidsthed, – kun ånden. Efter legemets død erindrer vores ånd stadig essensen af livets erindringer.