Ny bog af Finn Wiedemann: “Nadias nye familie”

nadias_nye_familie

den 28. februar udgiver Finn Wiedemann sin bog nr. 2 om Nadia, “Nadias nye familie”. Den første bog var “Nadia på vej”.

Nadia går i 7. klasse og spiller håndbold. Hun savner sin mor, som døde for snart to år siden. Nu er hendes far er flyttet samme Mette og Rikke, Mettes datter. Det er godt at få en ny familie, men det er også irriterende at skulle bo sammen med fremmede mennesker, man ikke selv har valgt. Og hvad med Emil fra klassen kommer de sammen eller kommer de ikke sammen?

Finn Wiedemann er lektor og forfatter. Gennem tre bøger følger vi Nadia fra sjette til ottende klasse. Om de første bog, Nadia på vej, hed det bl.a.

Bogen er en rigtig fin fortælling om en 12-årig pige, der forsøger at finde sin plads blandt veninder, kærester og morens død. – Bibliotekets lektørudtalelse

“Nadia på vej” er en nærværende historie om de første sten på livets vej. De sten, som alle mennesker uundgåeligt møder. – FyensStiftstidende

 

Nadia på Vej er Finn Wiedemanns fjerde roman, men den første for unge, og det er en smuk debut. – Kerteminde avis