Dit manuskript

Vi kan lige så godt sige det med det samme!

Vores redaktion returnerer desværre rigtig mange manuskripter, fordi de ikke har den fornødne kvalitet.

Redaktionen hos Attika har ikke – som hos andre forlag – til opgave at vurdere om en udgivelse nu også kan hænge sammen økonomisk … så dit manuskript bedømmes udelukkende på kunstneriske og/eller litterære kvaliteter.

Intet andet!

Hvis manuskriptet er kommer igennem Attikas nåleøje, er det op til dig selv at træffe beslutningen, om den økonomiske risiko er værd at løbe.

Selv om du tidligere har udgivet på Attika, får du ikke automatisk udgivet dit næste manuskript. Hvert manuskript bedømmes selvfølgelig individuelt.

Sådan gør du:

INDEN du sender manuskriptet.

  • fortæl os om dit projekt, send en mail til os her.
  • dit manuskript skal være korrekturlæst af en professionel korrekturlæser. Vi kan anbefale dig nogle gode korrekturlæsere.

INDSENDELSE af manuskriptet.

  • print manuskriptet i fx Cambria, Arial eller Times New Roman, skriftstørrelse f.eks. 12 punkt,, enkelt eller halvanden linjeafstand (brug hele A4-arket).
  • send manuskriptet som almindeligt brev.
  • der går typisk op til tre måneder, før du hører fra os.
  • du skal betale et symbolsk gebyr på kr. 300,- for at få en bedømmelse.

Hvis dit manuskript bliver antaget, sker der i grove træk følgende:

  • du modtager en bedømmelse og dit manuskript retur med redaktionelle kommentarer og forslag til rettelser. Og du får samtidigt en Attika-manual om udgivelsesprocessen.
  • du arbejder videre med dit manuskript, indtil redaktionen godkender manuskriptet til udgivelse.
  • du får selvfølgelig løbende gode råd og vejledning i udgivelsesforløbet. Og du er altid velkommen til at spørge os til råds om større og mindre problemer.
  • du kommer selv til at have kontakt til trykkeriet og aftale det praktiske med hensyn til oplag, layout osv. I praksis vil det sige, at du sender filen med manuskriptet til trykkeriet og briefer om dine tanker vedrørende layout – eller får en ekstern grafiker til at stå for layout til indmaden og omslaget. I så fald skal I kontakte trykkeriet vedrørende valg af godt papirformat, rygbredde på omslaget og korrekt stregkode til omslagets bagside.
  • du beslutter selvfølgelig selv udgivelsesdatoen og bogprisen.
  • du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre ud af din udgivelse i forbindelse med presse og markedsføring.