Kort og godt Hvad er Forfatterforlaget Attika? Forfatterne indkaldes hvert år til en generalforsamling. Her forelægger bestyrelsen beretning om året der gik, og planer for det/de kommende år, og revisor gennemgår årets regnskab. Medlemmerne diskuterer beretning, planer og regnskab, og vælger efter vedtægterne medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen udpeger en daglig leder af forlaget, en forlægger og administrator, som har den daglige og praktiske kontakt med forfatterne, fra manuskriptet modtages, til den færdige bog er på lager.
Hvordan bliver man Attika-forfatter? Hvad med økonomien? Selv om Attika principielt ligner et andelsforetagende, hæfter den enkelte forfatter kun for det beløb, hun/han har betalt for trykning af sin egen bog, eventuelle reklameudgifter samt andel i fællesomkostningerne.
Attikas særlige konstruktion som andelslignende foretagende betyder, at vi ikke har en ejerkreds, som skal profitere økonomisk af forlagsaktiviteten. Hvor andre forlag afregner med deres forfattere én gang om året, har vi på Attika kvartalsvis afregning for solgte bøger. Det er ud fra den filosofi, at det er forfatternes penge, det drejer sig om, og de skal så hurtigt som muligt udbetales til dem.
Hvilke bøger udgives på Attika? Principielt er der ingen slags bøger, som vi ikke vil udgive. Vi stiller kun én eneste betingelse for at udgive en bog på Attika: KVALITET. Hvis bogen har litterære og/eller kunstneriske kvaliteter, kan den udgives på Attika.
Et forlag som Attika er med til at værne om ytringsfriheden, forstået på den måde, at vi hjælper mennesker med at publicere deres udsagn om dette og hint uden at skele til, om vi er enige eller uenige i de udtrykte ytringer.
I de sidste par år har flere og flere forfattere set Attika som et seriøst og vigtigt alternativ til de traditionelle forlag. Det er glædeligt, og herved sikres bredde og mangfoldighed på området, - et godt tegn i et demokrati.
Hvis du drømmer om at blive forfatter, er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller et godt manuskript. Hvis du er indstillet på at udgive dit manuskript på Attika, kan du sende det til os, og vi vil læse det og give dig en grundig skriftlig bedømmelse med relevant og konstruktiv kritik. Vi råder over en række kompetente konsulenter, der - ligesom jeg - arbejder ulønnet og frivilligt. Vi beder derfor om, at du betaler et honorar på 300 kr. til den pågældende konsulent. Vi plejer at gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt. Vi har erfaring for, at det højst tager tre måneder, før du får dit manuskript retur med vores bedømmelse.
om forfatternes eget forlag
Forfatterforlaget Attika er en forening. Som navnet siger, drejer det sig om forfatternes eget forlag. Det betyder, at forfatterne via deres medlemskab af foreningen Forfatterforlaget Attika er medbestemmende vedrørende forlagets aktiviteter og udvikling
Attika fungerer ganske ligesom alle andre forlag, når vi ser på indkomne manuskripter. Vi har en kreds af rutinerede og særdeles kompetente konsulenter, som hver har deres specialeområder. For nye forfattere er der to konsulenter, der bedømmer manuskriptet, og hvis manuskriptet anbefales til godkendelse, er vejen banet for en udgivelse af bogen. Er man tidligere Attika-forfatter, skal der kun én konsulent til at bedømme manuskriptet. For dette arbejde skal forfatteren yde et symbolsk honorar.
På Attika betaler forfatteren selv produktionsomkostningerne. Trykning m.v. kan løbe op i 10.000-40.000 kr. alt efter bogens art og oplagets størrelse. Til gengæld får man mere for hver solgt bog. Hvor andre forlag betaler et sted mellem 10% og 12% i royalty beregnet af udsalgsprisen excl. moms, kan Attika betale forfatteren et sted mellem 48% og 52% af udsalgsprisen excl. moms, svarende til mellem 38% og 42% af udsalgsprisen incl. moms. Før udbetaling finder sted, vil der herfra skulle trækkes annonce- og reklameudgifter, som man kun deltager i efter eget ønske, og en andel af fællesomkostninger, som har udgjort et sted mellem 100 kr. og 900 kr. pr. kvartal de sidste 5 år.
Siden 1971 har Forfatterforlaget Attika udsendt omkring 400 bøger af i alt ca. 200 forfattere. Nogle bøger er solgt i flere oplag, mens andre har haft et beskedent salg. Ganske som på alle andre forlag. Vi har i årenes løb udgivet mange forskellige slags bøger som f.eks. romaner, noveller digtsamlinger, kriminalromaner, erindringer, essays, eventyr, børne- og ungdomsbøger, debatbøger, tegneserier, fagbøger inden for mange fagområder, og en enkelt cd.